AF: Jeg bemærker blot, at han konstant ændrede position i forhold til, hvad han påstod.
[Hun vender og drejer sin finger, mens hun puster, og til sidst aftørrer hun den i sin bluse.]
Motiv # 11, 1998
Anja Franke
From the Danish version of 24 Motiver:et Manuskript (24 Motifs : A Manuscript).
Anja Franke (b.1962) is a visual artist living in Copenhagen,Denmark.
KAaD:
Hvordan gik det?
[Han sidder dybt nede i en stor sofa med benene over kors hen over
bordet, som står foran sofaen.]
AF:
Det jeg ikke helt klar over endnu ...
[Hun står på gulvet tæt ved et stereoanlæg.]
KAaD:
Men du må da have fornemmet et eller andet?
[På sofabordet stå r der en høj lerskå1 med
blyanter i.]
AF:
Fornemmet! ... Det er ikke noget, man fornemmer, det er ren øvelse
og rutine.
[Hendes finger glider let og angsomt hen over en kant på det sorte
stereoanlæg.]
KAaD:
Ja, men alligevel ...
[Hen begynder at berøre lerskålen med sin ene fod på
sofabordet.]
AF:
Alligevel?
[Hende finger er lige ved at nå afslutningen af kanten på
stereoanlægget.]
KAaD:
Så du noget?
[Hens fod skubber forsigtigt lerskålen - med blyanterne i - hen
over sofabordet.]
AF:
Ja, jeg så ham selvfølgelig ...
[Stereoanlægget er købt på udsalg i Fona. Det er vist
nok et Sony. Inden hun anskaffede sig dette, havde hun brugt megen tid på
at vælge et marke, idet priserne på aile stereoanlæggene
var ca. ens. Det hele er samlet i ét: cd-afspiller, tassettebåndoptager
og radio.]
KAaD:
Han har vistnok engang haft problemer med sin bugspytkirtel, du ved, det dér
med stofskifteprocessen.
[Med foden fører hen forsigtigt lerskålen med blyanterne hen
over sofabordets flade.]
AF:
Du må alligevel kende ham ganske godt?
[Hendes finger glider ud over stereoanlæggets kant, og hun fører
fingeren op mod sine ejne. Hun står og iagttager ophobningen af det
fine, grålige støv på sin fingerspids.]
KAaD:
Men synes du ikke, at han er meget behagelig ... du ved, at have samvaer
med?
[Han skubber stadigvæk lerskålen i samme retning - hen over
sofabordets flade.]
AF:
Han er nu ikke lige min smag.
[Hun puster til sin fingerspids, og sit støvet forvilder sig i
alle retninger ud i luften.]
KAaD:
SMAG!!!... Hvad mener du med det?
[Han stopper brat ain bevægelse med foden, og lerskålen med
blyanterne står stille.]
AF:
Jeg bemærker blot, at han konstant ændrede position i forhold
til, hvad han påstod.
[Hun vender og drejer sin finger, mens hun puster, og til sidst aftørrer
hun den i sin bluse.]
KAaD:
Position til hvad?
[Han påbegynder igen sin bevægelse og fortsætter med at
skubbe lerkrukken med blyanterne i den samme retning - hen over
sofabordet.]
AF:
At han modsiger sig selv konstant ... som et firben kan skifte farve ...
[Hun bøjer sig ned foran stereoanlægget og bigger ind gennem
den gennemsigtige låge på kasettebåndoptageren.]
KAaD:
... men jeg tror, at det er hans metode.
[Han sidder nu med et helt udsrakt ben - hen over sofabordets flade - i
en forvreden krops- stilling. Han kan næsten ikke nå leskålen
længere.]
AF:
Men ikke en særlig velovervejet metode.
[Hun trykker på en lille knap ved siden af kassettebåndoptageren,
og lågen til det indre rum begynder automatisk at åbne sig med
en meget afslappet og langsom hastighed.]
KAaD:
Vi har vel alle lov at være mennesker.
[Han forsøger nu at få foden over på den
anden side af lerskålen.]
AF:
Menneskeligt og metode?
[!]
KAaD:
Ja, menneskeligt - du ved, kontrol og ikke kontrol ... følelser!
[!]
AF:
Har du kendt ham længe?
[Hun betragter et øjeblik det indre af den nu helt åbne
kassettebåndoptager.]
KAaD:
Længe og længe ...Jeg stødte ind i ham for et stykke
tid siden.
[Han har endelig fået foden over på den anden side af lerskålen
og ligger i en noget forvreden kropsstilling hen over sofabordet.l
AF:
Hmm... Hvordan?
[Hun tager sin finger og tørrer forsigtigt indersiden af kassettebåndoptagen
af.]
KAaD:
Det var meget tilfældigt.......Jeg stod og betragtede en fransk
stempelkaffekande, du ved, sådan en i glas, som jeg har ønsket
mig lænde
[Han skubber langsomt lerskålen med blyanterne tilbage igen - hen
over sofabordets flade. Idet han forsøger at rejse sin krop -
samtidig med at bevægelsen med foden fastholdes - kommer han til at
skubbe voldsomt til lerskålen, som vælter. Alle blyanterne
spredes ud på sofabordet og ruller hen over dets flade og ned på
gulvet - ud i alle retninger.]
AF:
Men jeg synes nu, at han skifter konstant ...
[Hun løfter sin finger op mod sine øjne for at se, om der
skulle være ansamlet noget støv.l
Copyright © : Anja Franke, 1998
N.Paradoxa : Issue No. 8, 1998
